Karina Nonbo
Kategori: Solo Musiker
Hjemby: Tjæreborg
Prisniveau: 1.000 - 6.000 DKK
Sanger med hjertet i musikken – sang til livets store øjeblikke
Musikken er noget af det absolut mest dyrebare i mit liv,. Jeg har sunget, så længe jeg kan huske, og min største glæde er at dele den med dig.
Jeg hedder Karina Nonbo, og jeg har været professionel sanger siden 1996. Gennem årene har jeg sunget i mange forskellige sammenhænge, men glæden ved at stå med min guitar og synge for mennesker er stadig den samme. Jeg synger til bryllupper, dåb, konfirmationer, fødselsdage, receptioner, begravelser og andre særlige anledninger.
Når jeg synger, pakker jeg ikke sangene ind i fine fornemmelser eller store overfortolkninger. Jeg lader ordene og melodien tale direkte og ærligt. Jeg er tro mod sangenes oprindelige udtryk og gør mig umage med at synge dem, så de passer til anledningen og de ønsker, I kommer med.
Mine mange år som sanger har lært mig hurtigt at fornemme stemningen i et rum og være opmærksom på de mennesker, jeg synger for. Jeg tuner ind på jer og jeres gæster, og jeg giver også plads til det spontane, der kan opstå undervejs. I møder mig, som jeg er – med et åbent sind, uden fordomme og med stor respekt for den anledning, I har inviteret mig til.
Jeg ved også, hvor meget det betyder at kunne føle sig tryg ved den, man overlader musikken til. Derfor tager jeg gerne kontakten til præsten eller koordinatoren, når det er relevant, og sørger selv for at komme diskret på plads, når jeg ankommer. I skal ikke bekymre jer om det praktiske omkring musikken.
Jeg tilbyder også lytte- og syng-med-arrangementer på plejehjem og i aktivitetscentre. Her er det de velkendte sange, der kan vække minder, sætte gang i fællessangen eller give anledning til en snak undervejs. Jeg tilpasser sangene til dem, der er med, og der skal være plads til både grin, gode historier og spontane indfald.
Har I en helt særlig yndlingssang, en lidt skør idé eller brug for at vende, hvad der vil passe til jeres anledning? Så tag fat i mig. Vi behøver ikke have alle svarene på forhånd – vi kan begynde med en helt jordnær snak om det, I ønsker jer.
Jeg glæder mig til at høre fra dig s🎶❤️